Sprogkernen II, workshop I afholdt.

Fredag den 2. september afholdt Sprogkernen II den første af to workshops med 20 deltagere, som diskuterede sproglig og kulturel handlingskompetence og hvordan den kan implementeres i fremmedsprogsundervisningen i gymnasiet. Her følger et referat:


Nu handler det om at gøre det Sprogkernen lagde op til i sine
anbefalinger. Det vil sige blive konkrete og lavpraktiske og implementere
undervisningsmæssige tiltag der støtter sproglig og kulturel
handlingskompetence og tilegnelsen af denne.

Der er med andre ord tale om en "håndgribeliggørelse" af de
8 anbefalinger fra Sprogkernen I. 

Hvorfor? 

  • "Sproglig og kulturel kompetence er et succeskriterium for
    virksomhederne i dag." Samfundets krav om at virksomheder og
    organisationer skal kunne klare sig i en global og multikulturel kontekst; fremmedsprog
    nødvendigt. 
  • Uddannelsessystemet er udfordret og vi sætter i den forbindelse
    fokus på gymnasieskolen. 
  • Anerkendt fra DI, politisk hold m.fl. at dobbeltkompetencer er
    nødvendige for at fremtidens medarbejdere er i stand til at imødekomme jobkrav.
  • Paradokset er evident: samfundets behov vis-a-vis elevernes
    holdning til fremmedsprog: "Hvad skal vi bruge det til?". Et klart billede
    på dette er den drastisk faldende tilgang af studerende til de traditionelle
    fremmedsprog ved universiteterne og til fx CBS's translatøruddannelse (i
    engelsk). 
  • Der skal gøres noget med fokus på to områder:
    handlingskompetence og vejene ad hvilke den kan opnås.


En tentativ forståelse af handlingskompetence:

  • Leksikalsk og grammatisk kompetence
  • Pragmatisk kompetence
  • Refleksiv kompetence
  • Strategisk kompetence
  • Interpersonel kompetence
  • Argumentation, mediation, forhandling (kunne indgå i …)

 

Fra analytisk kompetence til handlingskompetence = sproglige superbrugere

Rejsen fra kunnen til viden tager tid - derfor skal der arbejdes sammen på langs af uddannelsessystemet. 

Plenumdiskussion:

Diskussionen tog udgangspunkt i mulige tilgange til at facilitere tilegnelse af handlingskompetence:

  • Fokus i undervisningen på Interpersonelle kompetencer (v.
    studieture, samarbejde med klasser i andre lande fx)
  • Handlingskompetencer bør defineres på flere niveauer, ikke kun CBS --> progression
  • Common European Framework (2001) mht. delmål "kan" og til etablering af mål for kulturel kompetence
  • Fokus på funktionel grammatik for at understøtte "hvad det kan bruges til"
  • Inddragelse af sociale medier NYT: Sproglige og kulturelle kompetencer samlet i handlingskompetence(r).
  • Fokus på italesættelse af sproglig og kulturel handlingskompetence: Der er mange ting der adskiller det at lære sprog med det at lære fx. jura.  Hvad indebærer det at lære et sprog? Udfordringer på udholdenhed-, mod, omgivelser m.m. Hvad kræver det at blive sprogligt og kulturelt kompetent? Hvor galt kan det gå hvis vi ikke er gode nok? 

Spørgsmål: Hvordan kan det være at vi "bare kan" engelsk, og ikke kan lære resten?
Alder? Motivation? Hvad er forskellen på at lære engelsk og andre fremmedsprog?

Undervisningsmidler, hvordan kan elever motiveres, hvor går det galt? (Casebank, teknisk at kunne gemme viden - netværk!!)

nyt undervisningsmateriale (et elektronisk lærerværelse)

Italesættelse af problemstillinger som "hvilke mennesker gider I lytte til?" "Du kan styre andre mennesker hvis du kan et sprog". "Hvilke mennesker interesserer jer?" "Hvad gør de, så I føler jer inspirerede?"

Udveksling (IUO) - international udvekslingsopgave - international forståelse + praktikophold
Hvor finder vi pengene til praktikopholdene? (Undervisningsministeriet,
virksomhederne) 

AT: Opgaver med sprog. E-læring som mulighed i tværfaglighedssammenhæng.

Fokus på sproget, motivation, innovation mm.: Voki.com (Avatars)

Jing.com - screenshot af skærm, undgår de røde streger

Wikier: synkron/asynkron tekstudvikling - i stedet for at alle s'erne og ly'erne sidder. 

Stort behov for efteruddannelse til lærerne for at kunne imødekomme kravene. 


Næste workshop: 5. oktober på CBS hvor projekterne diskuteres i forhold til mål/forventet resultat og følgeforskning.