Sprogkernen

Projekt Sprogkernen har med støtte fra Undervisningsministeriet og medfinansiering fra CBS, KU og DEA gennemført en undersøgelse af sprog- og kulturundervisningen i det almene gymnasium.

Projektet har været udforskende, kvalitativt og interessentorienteret i form af dialog med gymnasieelever, gymnasielærere, fagkonsulenter, repræsentanter for professionshøjskolerne og universitetsforskere.

Fokus har været på afdækning af udfordringer, løsningsforslag og facilitering af nytænkning af gymnasieundervisningens rammer, fagenes identitet og aktørernes oplevelse af denne, det nationalfilologiske fundaments rolle og den fagdidaktiske situation for fremmedsprogsfagene i gymnasiet. Formålet har været at præsentere konkrete anbefalinger, som bygger på empiriske undersøgelser, som politikere og faglige interessenter kan tage stilling til i en videre debat. Det har været af stor betydning for projektet at være lyttende, undersøgende og problemidentificerende således at brugernes holdninger og opfattelser har stået i centrum.

Projektet har haft et samlet budget på godt 300.000 kr. Projektet afsluttes med
denne rapport, hvori udfordringer, løsningsforslag, dokumentation og anbefalinger
samles. Organisatorisk har projektet haft en styregruppe, en projektleder, en ACsupport og en studentermedhjælp til projektstyring, budgetopfølgning, konferenceorganisering m.m. Styregruppen har fungeret som strategisk planlægningsgruppe, og gruppen har foretaget mindre justeringer af processen undervejs for at optimere resultatindsamling og dialog. Metodisk har projektet fokuseret på empiriske undersøgelser med kvalitative data til belysning af aktørernes oplevelse af sprogfagene, og kollaborative processer har været bærende i workshops, konference og Flying Squads. Identifikation og sammenfatning af tendenser, af sammenfaldende opfattelser og oplevelser og deraf følgende konklusioner er foretaget af projektets projektleder i samarbejde med projektets styregruppe.

Læs mere